I
påsken åbner Seldeco en særudstilling med værker af Jari Dolberg. Udstillingen omfatter
Malerier, Grafik og Skulpturer. Jari Dolberg er født i Randers 1971,
opvokset på Djursland og nu bosiddende i Roslev. Han har en lang række kurser
og uddannelser bag sig inden for både billedkunst, maleri, skulpture og
kunsthistorie. I 2016 debuterede han som forfatter til bogen "Drengen
der løb væk og gemte sig på taget".
"Når du har besluttet at du vil være kunstner, må du også beslutte at du
ikke er bange for at gøre dig selv til grin", siger Jari Dolberg og
fortsætter: "En anden beslutning er at finde et emne som virkelig optager
dig, uden et emne der formår at være en del af dig, bliver det du laver
automatisk bare en dekoration, et sofastykke.
I min mening er den største kunst den, der får dig til at vende tilbage til
menneskets skrøbelighed, menneskets sårbarhed, blottet og gennemsigtig, det der
efterlader en med tanker. At være menneske. Alt hvad jeg er, bruger jeg i min
kunst".
Jari Dolberg har udstillet utallige steder i både Danmark og udlandet og
Seldeco glæder sig til at kunne ligge lokaler til, at Jari Dolberg denne gang
kan udstille i sit eget lokalområde.
Efter ferniseringen kan udstillingen ses og opleves i Seldecos
udstillingslokale resten af April måned.
|