Indryk dit egen arrangement gratis i DetSker, begynd ved at klikke her Tilbage

Støttekoncert, Ivan Andersen

   Bookmark and Share

Udskriv arrangement - klik her

Overskuddet fra koncerten går til hjælpearbejde hos EU's allerfattigste og udstødte mennesker i Rumænien

Arrangør: Ivan Andersen
Tid og sted: 19.30
Lokalområde: Skive,

Afholdelsessted:
Theaterpladsen 10
7800 Skive

Foregår den 23-03-2018.

Yderligere information



Støttekoncert/familieaften i Skive Theater den 23. marts kl. 19.30

I vores EU-søsterland, Rumænien, lever rigtigt mange på et eksistensminimum, og foreningen Craica.dk har som formål at støtte grupper af disse allerfattigste, som samtidig er udstødte af normalsamfundet. Derfor arrangerer Ivan Andersen fra foreningen Craica.dk i samarbejde med Knud Bjerre, Skive Theater, tv-fotograf Karsten Mortensen og musikskolelærer, Lars Folmer, en glad familieaften med masser af musik, digte, festligt trylleri og andre indslag. Entré-indtægterne går først og fremmest til transport af genbrugstøj!

På plakaten er

•    Stine Guldborg med Grønærtekoret fra Friskolen i Skive. Koret glæder i løbet af året mange i Skive med de lyse stemmer.
•    Sofia Frandsen Warden, 23 år, udtrykker sig sublimt både med stemmen og i sit kropssprog. Hun har vundet Skive-egnens klassiske musiklegat og studerer nu på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.
•    Anna-Karina Heller Gjørup er 18 år, og hun har blandt andet i 2015 vundet klaverprisen  "Unge spiller klassisk midt/vest"
•    Andrei Venczel - rumænsk/dansk opera- og folkesanger, der også optræder på Europas store scener. Han kom til Danmark i 2010 og synger gerne ved støttekoncerter som denne, og faktisk deltog han allerede i foreningens støttekoncert i 2012 på Skive seminarium.
•    Josef Madsen - hornist, går på Odense Musikkonservatorium. I Skive spiller han sammen med Andrei Venczel.
•    Lars Folmer med elever fra musikskolen
•    Otto Lindum med kvartet - legendarisk på skive-egnen
•    Desuden optræder skive-tryllekunstneren Lasse Kvist. Han er også er hypnotisør, og mange kender ham som sådan fra TV Midtvest
•    Undervejs er der ultrakorte indlæg om modtagerne af hjælpen - blandt andet af to af aftenens rumænske gæster.

En hel perlerække af talenter med vore to skive-fyrtårne, Otto Lindum og Lars Folmer i front!

Et væld af mennesker i skiveområdet støtter os løbende med tøj, sko og legetøj året igennem, og nu glæder vi os til mødes med dem alle, børn og voksne, i teatersalen til en helt særlig og uforglemmelig aften!






 

sallingweb.dk fralægger sig et hvert ansvar for arrangementernes indhold


allowed notallowed